Billede: Pexels

Hvad Er Et Brand?

Branding er en af de vigtigste ting ved at drive enhver virksomhed. Et godt brand kan betyde hele forskellen på succes og fiasko.

Hvad er et brand? Et brand er det navn, vi forbinder med en bestemt virksomhed, produkt, service, organisation eller person. Som oftest bruges og forstås det i en kommerciel sammenhæng, hvor man eksempelvis forsøger at tillægge et produkt nogle bestemte værdier og egenskaber i forbrugernes øjne. Coca Cola er eksempelvis fantastisk brandet som den “rigtige” cola.

Branding er blevet en meget vigtig del af langt de fleste virksomheder, og stort set alle arbejder med det i et eller andet omfang. Tager man eksempelvis Mærsk, så har de formået at brande sig som en pålidelig, punktlig og sikker shipping-virksomhed. Dette i højere grad sket organisk end som en konsekvens af marketing.

Inden for mode er branding enormt vigtigt for, hvilke priser man kan tage for sine produkter, samt hvor eftertragtede de er. Der er mange eksempler på tøjmærker, hvor deres succes i langt højere grad skyldes god branding end kvalitetsprodukter og innovativt design.

Branding foregår dog også i en langt mindre skala, også selvom man ikke er bevidst omkring det. Når den lokale håndværker støtter den lokale idrætsforening mod at få et banner op på opvisningsbanen, så brander han også sig selv positivt og fremstår generøs og bekymret for lokalsamfundet.

danskarbejdsplads.dk