Hvordan Bliver Man Børsmægler?
Der er sikkert mange unge mennesker, formentlig primært af det mandlige køn, der har set filmen “The Wolf of Wall Street” og tænkt tanken om, hvordan i alverden man egentlig bliver det der børsmægler i virkeligheden. Dette er lige præcist spørgsmålet, som vi vil beskæftige os med i denne artikel.
Hvordan bliver man børsmægler? Generelt er der tre måder at blive uddannet til et niveau, hvor du kan blive børsmægler. Den første er gennem en traditionel rådgiveruddannelse i et pengeinstitut, eksempelvis i en bank. Det andet er ved hjælp af en bachelor i økonomi. Den tredje er en kandidat fra universitet i en relevant uddannelse, eksempelvis Cand.merc, Cand.oecon, eller cand.polit.
Du kan altså ikke tage en uddannelse, der henvender sig specielt til at blive børsmægler. Som børsmægler vil du være ansat i en børsmæglerselskab eller et investeringsselskab, hvor funktionen børsmægler kan dække over flere forskellige funktioner i praksis.
Nogle handler med værdipapirer, andre laver analysearbejde af selskaber, renteudviklingen, den økonomiske udvikling og lignende. Som børsmægler skal man ofte være indstillet på at få en karriere der er meget internationalt orienteret, og ofte vil man skulle arbejde i udlandet i perioder af ens arbejdsliv, hvilket for de fleste selvfølgelig blot er et spændende plus.