Billede: Perlen Odense

Hvordan Bliver Man Guldsmed

Du kan tage uddannelsen til guldsmed på EUC Lillebælt i Fredericia eller på teknisk skole i Emdrup København. Dog kræver dette at du finder en læreplads inden, hvor du skal tage praktikperioderne.

Det tager 4 år og 6 måneder at bliver guldsmed, hvor det skiftevis er skoleperiode og praktikperiode på arbejdspladsen. På arbejdspladsen får du praktisk erfaring indenfor selve guldsmedefaget, hvor du gennem alle perioderne kommer igennem de forskellige arbejdsopgaver.

Den første skoleperiode er et længere grundforløb på 20 uger, hvor du udover at være på værkstedet også har dansk og naturfag. På de øvrige skoleperioder er der enkelte faste teknikker du skal igennem. Her kan der også vælges mellem flere intense kurser, alt efter dine interesser. Der er blandt andet: støbning, fatning og formgivning.

For at blive guldsmed skal du have afsluttet og bestået folkeskolens afgangseksamen eller du skal have fået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse.

Du kan også søge ind på en af skolerne, selvom du ikke har fået en læreplads endnu. Her er det en god ide at kunne tage noget med, som du har lavet. Det kan for eksempel være en tegning, smykker eller noget andet kreativt.

Jeg ønsker dig hermed alt mulig held og lykke med din søgen efter en praktikplads, da jeg ved det er svært at finde en. Min anbefaling er, at tage alt det kreative med ud, som du har lavet og banke på hos alle praktikstederne.

Vi takker Perlen Odense for deres støtte til dette indhold. Hos Perlen Odense finder du det bedste udvalg af Smykker og ure.

danskarbejdsplads.dk