Billede: Jumpstory

Hvordan Bliver Man Indkøber? Se Din Vej Til Jobbet

Indkøber er ikke en beskyttet titel, så alle kan i teorien få et job som indkøber eller kalde sig for indkøber. For at du kan kalde dig indkøber, så skal du dog have et job som indkøber.

Herunder ser vi på, hvordan du kan blive indkøber. Vejene til jobbet er nemlig mange - og dækker både uddannelser og ansættelser ud fra erfaring og evner.

Sådan bliver du indkøber

Drømmer du om at arbejde med indkøb af varer til en virksomhed, så kan du tage en uddannelse som indkøber. Indkøberuddannelsen er en erhvervsuddannelse, som typisk tager tre år. I den periode vil du tilbringe det meste af tiden i virksomhedspraktik.

Uddannelsen tager tre år og kræver blot, at du har en 9. klasse. Efter et grundforløb har du fire hovedforløb i praktik og fire hovedforløb på skolen. Uddannelsen giver også mulighed for jobs som sælger eller handelsassistent.

Jobbet som indkøber findes oftest i B2B-virksomheder, hvor det handler om at få de bedst mulige aftaler med leverandørerne, så man skaber størst mulige værdi for sin virksomhed. Derfor kan du også få et job som indkøber i en virksomhed, hvis du for eksempel har erfaring med netop at stå for indkøbene i en virksomhed.

Når du har en rolle som indkøber, er det oftest med specialisering indenfor en bestemt branche. Her benytter du din ekspertise indenfor området til at skaffe de bedste indkøbsaftaler. Det er netop denne tilgang, som gør, at du kan få et arbejde som indkøber, selvom du ikke har en uddannelse som indkøber.

Det er ofte større virksomheder, der anvender indkøbere. Blandt disse findes også offentlige organisationer, da disse ofte har store og længerevarende indkøbsaftaler for at sikre faste leveringer af produkterne.

danskarbejdsplads.dk